Tekniske Spørgsmål

Huskeliste

 Når du har styr på nedenstående, er du klar til den mundtlige del af den praktiske køreprøve.

Bremser

  • Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hurtigt og hårdt på pedalen
  • Bremsepedalen må ikke synke mens den holdes nedtrykt ved konstant tryk
  • Bremsevæske-standen skal være mellem min. og max. mærket
  • Kontrol af vakuumforstærker (bremseforstærker)
    Motoren skal være slukket
    Træd på bremsepedalen 3-5 gange indtil bremsepedalen føles hård
    Hold bremsepedalen nede og start motoren som reaktion skal pedalen synke et lille stykke.

Styretøj

  • Ved nye biler må der normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved at hjulene straks følger rattets bevægelser (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor)
  • Styreapparatet skal virke let, sikkert og hurtigt.
  • Der må normalt ikke være ratslør. Dette betyder at hjulene straks skal følge rattets bevægelse.
    I biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor. Langt de fleste biler HAR servostyring. Ryk lidt fra side til side i rattet, og se om hjulene følger rattets bevægelser.
  • Servobeholderens væskestand skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved at væskestanden er mellem min. og max. mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.
    OBS: (Vores bil har ikke en servobeholder, da den har elektrisk servostyring)

Lygter, reflekser og horn

  • Alle lygter og reflekser skal være hele (ubeskadiget) og rene (ikke dækket til af sne, is, mudder eller andet skidt), og alle lygter skal kunne lyse (pæren må ikke være sprunget)
  • Nærlyset: Der skal være 2 lygter, skal lyse hvid eller gullig, og må ikke blænde og falde 1 cm pr. meter
    Dette tjekkes ved at man stiller sig foran bilen med nærlyset tændt, markere med en finger lysindfaldet og træde ca. 1 meter tilbage. Her skal det have et fald på ca. 1 cm.
  • Fjernlyset: Der skal være 2 lygter, skal lyse hvid eller gullig
  • Baglygterne: Der skal være 2 lygter, skal lyse rødt
  • Stoplygterne/bremselyset: Der skal være 3 lygter (2 på ældre biler), skal lyse rødt, og skal lyse væsentligt/3-4x kraftigere end baglygterne
  • Blinklygterne: Der skal være 6 lygter, og skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys
  • Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig
  • Positionslyset: Der skal være 2 lygter, skal lyse hvid eller gullig, og må ikke blænde
  • Nummerpladelygter: Mindst 1 lygte, skal have hvidt lys, der skal kunne belyse bagerste nummerplade så den kan læses fra 20 m. afstand.
  • Lygter i lygtepar skal have ens farve og lysstyrke
  • Hornet skal have en klar og konstant tone

Motor og udstødningssystem

  • Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj
  • Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie
  • Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. og min. mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger
  • Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger
  • Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde (nok til turen)
  • Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast Bærende dele

Dæk, Fælge og støddæmpere

  • Dæk, hjulfælge og hjulejer skal være ubeskadigede.
  • Dækkene skal være af samme type på alle fire hjul.
  • Alle dæk skal have mindst 1,6mm dybde i hovedmønstret.
    Hvis du bliver bedt om at tjekke om der er tilstrækkeligt med mønster på dækkene, så find en pil, eller bogstaverne TWI (Tread Wear Indicator) da den viser hvor du kan finde en slidindikator, der er præcis 1,6mm høj. Tjek at mønsteret er dybere end slidindikatoren (en lille gummidut).
  • Der skal være korrekt dæktryk i alle hjul. I bilens instruktionsbog, finder man ud af hvor højt et tryk det skal være. Man skal tjekke trykket jævnligt.
  • Hvis dækkene er retningsbestemte, skal de alle køre i pilens retning. Pilen findes udenpå alle dækkene. Hvis de ikke er retningsbestemte, er der ingen pil.
  • Pigdæk må anvendes fra 1. november – 15. april
  • Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne

 

Billede af motorrummet i vores bil (Ford focus)

OBS: (Vores bil har ikke en servobeholder, da den har elektrisk servostyring)

 

 

 

Du kan også med fordel tjekke denne video udarbejdet af bla. kørelærerunion: